1. herrer - LIGA

Hvidovre Attack 1. herrer er klubbens bedste herrehold og spiller i landets stærkeste række. Holdet har i de seneste år markeret sig med flotte resultater: pokalguld to år i træk (sæson 22/23 og 23/24) samt DM-sølv og pokalsølv i sæsonen 24/25.


Truppen for sæsonen 2025/26 er nu på plads, og holdet er i fuld gang med turneringen. Der er dog fortsat plads til spillere med potentiale til at udvikle sig til liganiveau.

Kulturen i Hvidovre Attack 1. herrer er præget af seriøsitet og målrettethed. Alle spillere forventes at arbejde på at blive den bedste udgave af sig selv – både på og uden for banen. Det indebærer blandt andet fokus på at spise den rigtige kost, få tilstrækkelig søvn og tage ansvar for sin fysiske og mentale udvikling.

For at understøtte denne tilgang er der tilknyttet både en performancecoach og en sportspsykolog, som sammen med cheftræner Jesper Hansen bidrager til at udvikle spillerne helhedsorienteret.

Holdet træner to gange om ugen samt en ekstra frivillig træning for de spillere, der ønsker at yde en ekstra indsats. Derudover afholdes der jævnligt mental træning og videotræning, hvor der arbejdes med taktisk forståelse, fokus og koncentration.

Træningstider:

Mandag: 20.30-22.00
Tirsdag: 17.30-19.00
Onsdag: 19.00-20.30

Kontingent: 1.250 kr. pr. halvsæson

Hvis du er interesseret i at blive en del af holdet, kan du henvende dig til cheftræner Jesper Hansen.

Aktiviteter

November
Man
10
Liga træning
20:30 - 22:00
AIC
Tir
11
Ekstra (frivillig) træning
17:30 - 19:00
Frydenhøjhallen
Ons
12
LIGA: Alliancen København - HAT
18:45
Vanløse Hallerne
Tor
13
Fysisk træning
16:30 - 17:30
Græsplænen ved Frydenhøjhallen

Trænerstab

Profile Image
Cheftræner
Jesper Hansen
Profile Image
Holdleder
Jens Færgemann
Materialemand
Anders Drustrup
Profile Image
Magnus Wernblad

Spillertruppen 2025-2026

Opdateres som spillerne præsenteres på sociale medier. 

Tilmelding